Af MORTEN DAHLBERG
Jeg vil starte med at takke Sonja min kære nabo, for at jeg må overtage stafetten fra hende. Jeg mødte hende foran ”Sorring storcenter” som det blev navngivet i mine unge dage, da brødrene Anders og Mikkel Madsen var flaskedrenge i Dagli’ brugsen Sorring.
Jeg husker mit første minde med Sorring, meget klart. Det var i sommeren 1986, 5 år gammel, jeg var med min far på køretur rundt til byggemøder i den gamle Gjern Kommune. Han var på daværende tidspunkt selvstændig Malermester, Malermester Arne Eriksen – Faarvang, som han præsenterede sig når telefonen blev taget. Da vi kom til Sorring skulle vi til byggemøde på Ebbesensvej, hos Poul og Tina Schaltz, der var vel noget malerarbejde der skulle udføres, men det er nu ikke det jeg husker bedst fra mit første møde med Sorring. Det jeg husker var da de voksne sad og fik sig en øl og talte om alt muligt som jeg ikke forstod, der kom en mand iklædt lædervest og cowboybukser ind ad døren og sagde ”jeg kommer da vist lige i rette tid til byggemøde”. Han satte sig på en stol som brasede sammen under ham, han tog derefter stolen og brækkede den helt sammen, åbnede et vindue og smed den ud, derefter tog han sin øl og tog en god tår. Forskrækket kikkede jeg op på min far og spurgte ham hvem manden var. ”Det er skoleinspektøren på Sorring skole, Per Bjørn”, svarede han.
Herefter gik der nogle år inden jeg igen husker noget fra Sorring. I min skoletid var årgangene i den gamle Gjern Kommune samlet af og til, men det var først i 8. klasse, da vi blev samlet på Faarvang skole, at jeg lærte de første fra Sorring at kende og som blev venner for livet. Det var også her jeg blev præsenteret for ungdomsdiskoteket – Sorring festerne. Det var fantastisk, at vi havde et sted at mødes og starte de glade festdage i nogenlunde trygge rammer. Det var også i denne tid at jeg lærte den gode familie på Horskildevej 6 at kende. Et kærligt og rart sted hvor jeg og Rikke, min kære Kone, har tilbragt mange gode timer.
I det herrens år 2000 flytter Rikke og jeg sammen, i en lille taglejlighed i Silkeborg. Jeg var i lære som snedker og Rikke læste på seminariet. Det var dejligt at bo ”Down Town” i Silkeborg, men vi blev hurtigt enige om at byboere blev vi ikke, så vi begyndte at kigge efter noget andet og større at bo i. Efter at have kigget i noget tid på diverse gør det selv tilbud, var det i sommeren 2004, at Anders sagde til os, at vi da kunne købe en byggegrund i Sorring af en lokal bondemand. Der var ingen byggepligt på den og jord kan man jo altid komme af med igen. Som sagt så gjort, i august 2004 købte vi Sanddalen 6 af Øyvind og Pernille.
Der gik et års tid inden at vi flyttede til Sorring, her var en af brugsens lejligheder blevet ledig, efter at vores nuværende naboer flyttede ind i deres nye hus. Vi kunne så overtage Hovedgaden 12C. Vi skulle dog lige godkendes som lejere af brugsens bestyrelse, så vi blev inviteret på kaffe i den gamle kaffestue i brugsen. I lejligheden på Hovedgaden 12C brugte vi den første tid på planlægning af vores byggeprojekt, det kommende bryllup og vores fremtid i Sorring. I 2006 blev vi gift og i 2008 flyttede vi ind på Sanddalen 6 og fik vores datter Stella. Thor er efterfølgende født i 2010 og så fik vi hund i 2016.
Sorring ligger fantastisk godt placeret i det dejlige bakkede landskab. Som to østtyske håndværkere sagde en sommeraften, hvor vi sad på husmuren og fik en øl med dem: ”Dette er det smukkeste landskab, vi har set i Danmark”, og jeg er meget enig. Jeg elsker at tage en tur på min MTB rundt i de omkringliggende skove (når der engang i mellem ikke er jagt i dem), gå en god tur med familien og hunden. For ja, det er et fantastisk sted at bo, og vi kan alle være med til at bibeholde og gøre det til et endnu mere unikt sted at bo, men det kræver at vi alle støtter op om Sorring. Jeg er selv blevet valgt ind i brugsens bestyrelse og jeg er glad for at kunne bidrage med noget frivilligt arbejde til vores lille samfund. Jeg synes også det er hyggeligt, at vi har Miniavisen og det sker da også af og til at jeg hjælper med at omdele den, da vi er frivillige omdelere.
Morten Dahlberg
